Travetur på Helnæs Made
Travetur på Helnæs Made sidst i februar med lette byger i og frisk vind.
Her sidst på vinteren er der barskt at gå i naturen når det er i det åbne land, som området Helnæs Made jo er. Men det blev alligevel en oplevelse fordi vi observerede flere viber og et utal af sanglærker. Det lykkedes dog ikke at fange viberne med kameraet og billedet af lærken er ikke bedste kvalitet, så det må komme senere.
Endvidere ses der sangsvaner, bramgæs, grågæs, flere forskellige andearter samt en enkelt fiskehejre derude lige nu.
Vi gik fra P-pladsen ved Helnæs Bygade af vejen helt ud til stranden, langs med stranden og tilbage igen, ialt en tur på 5,5 km,.
Billedgalleriet herunder viser nogle af oplevelserne på traveturen tur retur.