Helnæs Made på en julidag med blandet sommervejr
Af: Bent Christensen
6. juli 2019
Helnæs Made på en julidag med blandet sommervejr. Dette års sommervejr er noget mere omskiftelig end de forrige års vejr. Lige i dag er dagen startet med at være overskyet og medens vi travede Maden rundt klarede det mere og mere op.
Nu da vi er kommet ind i juli måned, er græsserne begyndt at modnes og landskabet bliver gradvis mere brunlig og gylden at se på.
På traveturen sås en mindre flok viber, flere forskellige racer kreaturer, gråænder og gravænder, mange sanglærker over hele Maden og gæs, især grågæs. Over græsmarken ved siden af Helnæs Bygade sås en rørhøg på jagt Endvidere er der mange forskellige slags blomster at se, bl. a. gule orkideer
Sommerfugle er der flere forskellige arter af, bl. a. Stor Bredpande, Lille Ildfugl, Okkergul Randøje, Græsrandøje, Kålsommerfugle og flere forskellige målere. Men de er svære at få til at være model for fotografering. Det lykkedes dog at tage billeder af de 4 førstnævnte arter.
https://www.visitassens.dk/helnaes-made-gdk679014
Pingback: Efterårs travetur på Helnæs Made