bramgæs i flugt

Fugleliv på Helnæs Made

Fugleliv på Helnæs Made

Af: Bent Christensen
d. 6. maj 2020

Fugleliv på Helnæs Made i foråret.

På flere vandreture rundt på Helnæs Made har vi observeret mange forskellige fuglearter. Det er ikke alle som har været på fotoafstand og flere af billederne vist i billegalleriet nedenunder er croppet, hvorfor kvaliteten er lidt for dårlig på nogle af dem.

Den mest udbredte fugleart lige nu er bramgås som der er mellem 500 og 1000 stk. af, for bare 1 måned siden vil jeg skyde på at antallet var omkring 2000.

Herudover findes der 4 – 5 par viber, 2 par strandskader, nogle bjergirisker, mange gulspurve, masser af sanglærker, en enkelt fiskehejre, et par grågæs og nogle tårnfalke.

I den nordlige enden af maden i rørskovene på begge sider af stien findes der nogle skægmejser og rørspurve, i den lille sø har jeg set et par gråstrubede lappedykkere (ikke nogen billeder af, desværre) et blishøne par samt et svanepar, ligeledes har jeg set en rørhøg (heller intet billede) flyve lavt over sivene.

Der er sikkert flere andre arter, men det er hvad jeg har set på et par ture rundt på maden inden for de sidste 2 uger.

https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/helnaes/

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.