Frøbjerg Bavnehøj, Fyns højeste punkt

Frøbjerg Bavnehøj, Fyns højeste punkt

Frøbjerg Bavnehøj, Fyns højeste punkt

Frøbjerg Bavnehøj, Fyns højeste punkt på 131 meter over havet er beliggende vest for Tommerup ved bebyggelsen Frøbjerg, mest kendt for Frøbjerg Festspil som afholdes i august måned hvert år.

Lige vest for ligger tvillingehøjen som er 122 meter over havet. Ca. 2 km østligere ligger Brændholt Bjerg som er 115 meter over havet. Alle tre høje er runde stejle bakker.

Det er et naturskønt område som er perfekt til en travetur, og hvor man fra toppen, som er 131 meter over havet, kan se  vidt omkring i klart vejr. Da vi var der, var det ret diset og ikke muligt at se Lillebælt som ellers kan ses i klart vejr.

Der er mange får til at afgræsse området, og mange træer er blevet fældet i år for at forbedre udsigten.

Lige nu hvor det er efterår er der stadig mange blomster og rigtig mange forskellige svampe, både i græsset og på træstubber.

Man er heller ikke færdige med at nedtage stilladserne fra årets festspil, som var “Sommer i Tyrol”.

På Frøbjerg Bavnehøj er der også en mindelund med navnene på alle faldne, druknede og deporterede fynboer fra 2. Verdenskrig. Herud over er de flere andre mindesmærker rundt på Bavnehøjen.

Frøbjerg Bavnehøj er med i Bestig Bjerge og tæller 46 højdemeter. Brændholt Bjerg som ligger lidt øst for, er ligeledes med i Bestig Bjerge og tæller med 40 højdemeter.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.