Om

mig selv

Jeg hedder Bent Christensen og er bosiddende i Ebberup, og min store hobby er at fotografere.

Det er over 40 år siden jeg købte mit første spejlreflekskamera som var et KOWA kamera.

For godt 10 år siden blev det skiftet ud med et PENTAX MZ 50. I 2006 købte jeg så mit første digitale nemlig SONY  A100 DSLR og et TAMRON AF 55-200 mm 1:4-5.6 MACRO objektiv.
Hen af vejen har jeg så øget udstyret med et 30 mm SONY MACRO objektiv, en ekstern blitz, trådløs fjernbetjening og diverse filtre.

I 2014 har jeg så købt et nyt SONY A77 SLT. Det er et rigtig godt kamera med mange nye og meget bedre funktioner end A100 kameraet. Og så kan alt mit øvrige udstyr stadig bruges til det nye kamera.

I efteråret 2014 har jeg købt et TAMRON 16-300 mm /3.5-6.3 Dii PZD MACRO objektiv og UV filter.